15. juni 2014

Træning

Hos Træning for Qvinder laver vi effektiv cirkeltræning med smil på læben og sved på panden. ALLE kvinder kan være med, bare de er fyldt 15 år og er min. 148 cm høje. Uanset om din kondition og vægt er super god og bare skal vedligeholdes eller du trænger til store ændringer, så kan du altid være med. Du og dit udgangspunkt bestemmer, og vi hjælper dig!

Du skifter mellem styrketræningsmaskiner og stepplader hver halve minut, så du ikke syrer til. Der er ikke noget, du skal indstille på maskinerne, der er lavet specielt til kvinder, så du får ingen spildtid og kan derfor holde høj puls gennem hele træningen. Der står en kompetent instruktør i midten og sikrer, at du arbejder korrekt og effektivt i maskinerne. Når du står på steppladen, laver du øvelser under vejledning af instruktøren, som sørger for, at du kommer hele kroppen rundt og får trænet både balance, styrke og kondition.

Vores hold

De fleste hold skifter mellem et minut på en maskine og et minut på gulvet, hvor du følger instruktøren, hvis du har lyst til at deltage i holdet. Du kan komme og gå, som det passer dig – eller tage hele timen. Du bestemmer.

Funktionel træning: Alle kan være med. Her kommer du hele kroppen igennem – og du bestemmer selv, om det skal være med eller uden vægte.

Qumba: Kom og brug kroppen på en anderledes måde, mens du danser til musik, der gør dig glad! Din uddannede zumba-instruktør sørger for, at timen er bygget op, så alle kan være med. Uanset om du har prøvet zumba, latindance eller lignende før eller ej, så lover vi dig sved på panden.

Store bolde: Vi finder de store bolde frem – vi har flere størrelser, så der også er en, der passer dig. Instruktøren hjælper dig igennem øvelser på og med bolden, så du får udfordret din balance, samtidig med at du får brugt især mave- og rygmusklerne, men også mange andre muskelgrupper.

Mave, baller, lår: Du bliver skubbet lidt længere, end du troede, du kunne. Her er ekstra fokus på netop mavemuskler, baller og lår, så du får tonet kroppen.

Crossfit: Gennem intens træning med fokus på konditions- og styrketræning bliver du stærkere, hurtigere, mere eksplosiv og udholdende. Træningen er bygget op med øvelser fra vægtløftning, gymnastik og andre sportsgrene. En træning med fuld knald på, høj musik, og du VIL blive presset.

BodyBar: Med en stang på 4-5 kilo får vi ekstra fokus på korsettet, arme, baller og lår. På BlødBodyBar kører vi stadig med 30 sekunders interval og med garanti mod at skulle ned på gulvet.